The Cholesterol Myths

En af de mest overraskende kendsgerninger omkring kolesterol er at der ingen sammenhæng er mellem kolesteroltallet og graden af åreforkalkning. Hvis et højt kolesteroltal virkelig var årsagen til åreforkalkning, ville folk med et højt kolesteroltal i højere grad lide af åreforkalkning end folk med et lavt kolesteroltal. Sådan er det ikke.

Patologen Kurt Landé og biokemikeren Warren Sperry fra the Department of Forensic Medicine ved New York University studerede dette allerede i 1936.▼ De sammenlignede graden af åreforkalkning efter døden hos et stort antal raske mennesker, som havde lidt en voldsom død , med deres kolesteroltal målt umiddelbart efter døden og fandt ingen sammenhæng. De der havde et lavt kolesterol var lige så åreforkalkede som de der havde et højt.

Landé og Sperry nævnes aldrig af kolesterolkampagnens tilhængerne, eller man påstår til og med at de fandt et sammenhæng,▼ eller deres resultater affærdiges med at kolesteroltal målt efter døden ikke er det samme som hvis man havde målt det mens de endnu var i live. Flere forskere har imidlertid vist at der ikke er nogen større forskel.

For at udelukke enhver tvivl fulgte den kanadiske forsker J. C. Paterson og hans medarbejdere▼ omkring 800 krigsveteraner i mange år og kontrollerede regelmæssigt deres kolesteroltal. Da de undersøgte dem efter døden kunne de bekræfte hvad Landé og Sperry havde set 27 år tidligere: de, som havde lave kolesteroltal inden døden var lige så åreforkalkede som de, der havde høje kolesteroltal.

Lignende undersøgelser har været udført i Indien,▼ Polen,▼ Guatemala, ▼ og i USA,▼ alle med det samme resultat: ingen sammenhæng mellem blodets kolesterolindhold og graden af åreforkalkning.

Sammenhænget mellem åreforkalkning og kolesteroltal er også blevet undersøgt ved hjælp af røntgenundersøgelser af patienternes kranskar, såkaldt angiografi. Det virker som om hveranden amerikansk røntgenolog har lavet sin egen egen undersøgelse, betalt med skattepenge uddelt af det amerikanske forskningsinstitut National Heart, Lung and Blood Institute, kolesterolkampagnens Mekka. I artikel efter artikel understreger de med næsten identisk ordlyd vigtigheden af kolesteroltallets betydning for udviklingen af åreforkalkning.▼ .

Men rapporterne giver ingen individuelle tal, kun korrelationskoefficienter, som i parentes bemærket er så små at de lige så godt kunne være resultatet af tilfældigheder. Og om de mange negative studier står der ikke et ord.

Angiografier udføres kun på patienter med symptom på hjertesygdom har derfor en indbygget fejl, som forklarer hvorfor man i nogle af studierne har fundet et svagt sammenhæng mellem kolesteroltallet og åreforkalkningen. Mindre end ½ procent af menneskeligheden har familiær hyperkolesterolæmi, eller FH, en arvelig tilstand hvor kolesteroltallet er meget højt, ofte dobbelt så højt som hos normale. Individer med denne abnormitet har ofte aflejringer af kolesterol allerede i ung alder, et af de fund man har anvendt som argument for at et höjt kolesterol leder til åreforkalkning.

Karforandringerne, hvis sande natur kun kan studeres hos de själdne individer som har arvet abnormiteten fra begge foräldre, såkaldt homozygot FH, har imidlertid få ligheder med åreforkalkning. Det drejer sig om en aflejringssygdom, men forandringerne disponerer til åreforkalkning og individer med heterozygot FH, den store majoriteten af FH-patienter hvor abnormiteten arves fra en af foräldrene, vil derfor väre overrepräsenterede blandt de patienter, som undersöges med koronarangiografi. I et diagram, hvor kolesteroltallet afsättes på x-aksen og graden af åreforkalkning på y-axen, vil patienter med FH derfor blive repräsenterede af punkter i den höjre, överste fjerdedel, mens resten fordeler sig jävnt over resten af diagrammet. Et eksempel er nedenstående figur.

Det ses tydeligt at hvis man fjerner alle patienter, hvis kolesterol er højere end 350 mg/dl, svarende til et kolesteroltal på ca 9, så forsvinder det svage sammenhæng mellem kolesteroltal og åreforkalkningsgrad. (Patienter med et kolesteroltal over 9 har med al sikkerhed FH).

Den svenske kardiolog Kim Cramer og hans medarbejdere har vist at det virkelig forholder sig på den måde.▼ Som i mange andre angiografistudier havde de fundet en svag sammenhæng mellem kolesteroltallet og de røntgenologiske forandringer. Men hvis de udelod alle der behandledes med kolesterolsænkende medicin, og på den tid (1966) var det kun patienter med FH som fik den behandling, så forsvandt sammenhængen.

I Japan er kosten mager, japanernes kolesteroltal er lavt og hjerteinfarkt er en usædvanlig sygdom. De fleste vil derfor nok mene at japanerne er mindre åreforkalkede end os andre.

Det kiggede to amerikanske patologer, Ira Gore og A. E. Hirst på i samarbejde med en japansk, Yahei Koseki. De noterede omhyggeligt graden af åreforkalkning i den store kropspulsårenm aorta hos 659 amerikanere og 260 japanere og fandt som ventet at den øgede med tiltagende alder i begge grupper. Men inden for hver aldersklasse var der stort set ingen forskel mellem amerikanere og japanere. Før 60-årsalderen var amerikanerne en smule mere åreforkalkede end japanerne; mellem 60 og 80 var der ingen forskel, og over 80 var japanerne mere åreforkalkede end amerikanerne.▼

En lignende undersøgelse blev udført af patologerne J.A. Resch fra Minneapolis og N. Okabe og K. Kimoto fra Kyushu i Japan.▼ De undersøgte hjernens arterier hos 1408 japanere og mere end 5000 amerikanere og konstaterede at i alle aldersgrupper var japanere mere åreforkalkede end amerikanere.

Man spørger sig selv om Brown og Goldstein havde fået sin nobelpris hvis nobelkommitéen havde kendt disse studier, som alle var publicerede langt tidligere.

Mine populærvidenskabelige bøger hvor du kan læse om det jeg kalder den største medicinske skandale i moderne tid:


En kortere, forenklet og opdateret udgave af min förste engelske bog "The Cholesterol Myths"		I denne bog har jeg vist hvordan forskere og redaktörer af medicinske tidsskrifter har bedraget en hel verden, enten i ren uvidenhed eller med fuldt overläg

2. Kolesteroltallet har intet med åreforkalkning at gøre

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem.
En lænke til næste afsnit findes nederst på siden

2. Kolesteroltallet har intet med åreforkalkning at gøre

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem. En lænke til næste afsnit findes nederst på siden

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem.
En lænke til næste afsnit findes nederst på siden