4. Åreforkalkning og
hjerteinfarkt skyldes ikke animalsk fedt
Litteraturhenvisningerne
fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst
på den liste der kommer frem.
En lænke til næste afsnit findes nederst på siden
Sundhedseksperter
i mange lande har slået fast at åreforkalkning og hjerteinfarkt kan
forhindres med en passende kost. Definitionen på den "hjerterigtige"
kost har imidlertid ændret sig betydeligt gennem tiden. Oprindeligt
ansås det for vigtigt at skære ned på al slags fedt. Det byggede på en
rapport af en amerikansk fysiolog Ancel Keys, en af kolesterolkampagnens
grundlæggere. I sin rapport præsenterede Keys et perfekt lineært
forhold mellem hjertedødeligheden og forbruget af fedt i seks lande. ▼
Keys
snød imidlertid for på den tid fandtes der data fra 22 lande, og hvis
man tog alle observationer med, forsvandt sammenhænget stort set.▼
Nogle år senere gennemførte Keys en ny studie, som han
kaldte Seven Countries. Denne gang havde han valgt syv lande og i hvert
land 2-3 befolkningsgrupper, som gennemgik forskellige kliniske og
laboratoriemæssige undersøgelser.
Ett udvalg af hver gruppe blev desuden udspurgt om sin kost; hvor stort
dette udvalg var er ikke kendt. Med hjælp af lokale forskere blev
deltagerne fulgt gennem nogle år og man tog blandt andet rede på sammenhængen
mellem diverse kliniske registreringer og deres kost.▼ I modsætning
til den tidligere studie fandtes der ikke noget sammenhæng mellem
risikoen for hjerteinfarkt og
madens totale fedtindhold; derimod fandt han, at det var madens indhold af
mættet fedt som var afgørende. Jo mere mættet fedt deltagerne havde
spist i et
land, desto større var hjertedødeligheden.
Men
indenfor de enkelte lande fandtes der intet sammenhæng. I Finland og
Grækenland for eksempel, varierede dødeligheden i to områder med en
faktor på henholdsvis fem og på syv, på trods af at kosten og andre
risikofaktorer var i det nærmeste identiske.
Desuden
fandtes der intet sammenhæng mellem kosten og EKG-forandringerne hos
deltagerne. Hjerteinfarkt giver typiske forandringer på EKG, og alle EKG
blev analyseret af eksperter i det amerikanske forskningscenter. Diagnosen
”død i hjerteinfarkt” blev derimod sat af mange forskellige lokale
læger med varierende kompetence. At
folk i lande med et stort forbrug af mættet fedt ikke havde flere
patologiska EKG-forandringer end folk i lande med et lavt forbrug burde
derfor ha fået Keys til at være mere forsigtig med sine konklusioner.
Selv om
nyere
studier ▼
ikke har kunne bekræfte Keys observationer regnes Seven
Countries stadigvæk som et af de vigtigste bevis for at mættet fedt er
skadeligt for hjertet og karsystemet.
Da man engang i laboratorieforsøg opdagede at
flerumættede fedtsyrer, også kaldet PUFA (PolyUnsaturated Fatty Acids),
kunne sænke kolesteroltallet var man overbevist om at de også var nyttige for hjerte og kar.
De amerikanske sundhedsmyndigheder inkluderede derfor en øget
konsumption af PUFA som en del af den ”hjertevenlige” kost.
Oprindelig skulle man spise så meget som muligt, men grænsen er
blevet sænket gradvist. I dag anbefaler man en øvre grænse på 7% fordi,
som en af kolesterolkampagnens forgrundsfigurer Scott
Grundy skrev i begyndelsen af halvfemserne, et højt indhold af
linolsyre, den flerumættede fedtsyre som er helt dominerende i de
vegetabilske oljer, fremmer cancer, infektioner og testikelabnormiteter
hos rotter.▼
Hans advarsel publiceredes imidlertid i midten af en artikel
som handlede om noget helt andet og almenheden er aldrig blevet oplyst om
dette.
Hvis
hjerteinfarkt skyldtes at vi spiser for meget animalsk fedt ville et
stigende forbrug i et land resultere i at fler døde af hjertesygdom og
omvendt, det er ren logik. I nogle lande stemmer det og resultaterne fra disse lande er
derfor blevet benyttet som
argument for at fremme nationale kostråd. I lige så manga andre lande er et
stigende forbrug imidlertid blevet fulgt af en uforandret eller, oftere,
en faldende hjertedødelighed.▼
I
Schweiz, for eksempel, faldt dødeligheden i hjertesygdom efter anden
verdenskrig. I den samme periode steg forbruget af animalsk fedt med 20 %.▼
.
Lignende forhold er
set i mange andre lande.▼
I
England har forbruget af animalsk fedt været relativt stabilt siden 1910
mens antallet af hjerteanfald steg til det tidobbelte mellem 1930 og 1970.▼
I
USA steg tallet til det tidobbelte mellem 1930 og 1960. I samme periode
øgede forbruget af de vegetabilske oljer dramatiskt, mens forbruget af
animalsk fedt i samme periode var langsomt dalende.▼
.
De
senere år er dødeligheden i Framingham gået ned parallelt med et fald i
fedtforbruget, men antallet af ikke-dødelige hjerteanfald er steget.
Forklaringen til den dalende hjertedødelighed er sandsynligvis at vi er
blevet bedre til at behandle akutte hjertetilfælde. Hvis forklaringen
havde været det dalende forbrug af animalsk fedt burde antallet
ikke-dødlige hjerteinfarkter også ha gået ned.▼
I
Japan er hjerteinfarkt ualmindeligt, angiveligt som følge af den
fedtfattige japanske kost. En stor undersøgelse
af japanske emigranter bruges ofte som bevis, for efter at være rejst
til USA døde de næsten lige så ofte af hjertesygdom som amerikanere.▼
Det skyldtes, påstår de som citerer undersøgelsen, at deres kolesterol
gik op på grund af den fede amerikanske mad.
Men
læser man alle rapporterne omhyggeligt fremgår det at den afgørende
faktor var ikke maden, men måden emigranterne levede. De, der fortsatte
med at leve blandt sine landsmænd og fulgte de japanske traditioner
fortsatte med at ha en lav dødelighed uanset hvad de spiste.
Det
var til og med sådan at risikoen for at dø i hjerteinfarkt var dobbelt
så stor hos dem, der forsøgte at følge den amerikanske livsstil, men
spiste den magre japanske kost, sammenlignet med dem, der levede japansk,
men foretrak den fede amerikanske mad.▼
Hvis
madens indhold af fedt spillede en rolle burde infarktpatienter ha spist
mere mættet fedt end raske individer. Et svar på det spørgsmål kan
fås i det man kalder kohortstudier. I en kohortstudie udvælger man en
gruppe raske mennesker hvis kostvaner man undersøger i mindste detalje.
Efter et antal år opsøger man deltagerne igen. Derefter sammenligner man
kosten hos dem der i mellemtiden har fået hjerteinfarkt med kosten hos
dem der stadigvæk er raske.
I
en gennemgang
af alle kohortstudier publiceret 1998 viste det sig at i tre kohorter
havde infarktpatienterne virkelig spist mere mættet fedt end de andre,
men i en kohort havde de spist mindre og i resten, ialt 22 kohorter var
der ingen forskel. Endnu mere forvirrende var resultatet når det gjaldt
flerumættede fedtsyrer, fordi ingen studier fandt det forventede, at
hjertepatienterne havde spist mindre end de raske; derimod var der tre
studier der fandt at de havde spist mer, mens resten ikke fandt nogen
forskel.▼
I
tretten kohortstudier
havde man også undersøgt hvor meget kolesterol
deltagerne havde spist; ingen fandt nogen forskel mellem
hjertepatienternes og de andres forbrug.▼
En
anden metode at studere spørgsmålet er det såkaldte case-control
studie. Man vælger en gruppe patienter som har haft hjerteinfarkt og
spørger dem om hvad de plejer at spise og sammenligner deres kost med
kosten hos en gruppe mennesker af samme køn, alder og med en lignende
fordeling af risikofaktorer som hos patienterne. Den type af studier er
uanvendelige idag fordi infarktpatienter som regel har ændret sine
kostvaner. Der findes imidlertid seks studer der er udført inden de
gængse kostråd blev indført og ingen af dem fandt nogen forskel.
Meningen
med den hjerterigtige kost er at den skal sænke kolesteroltallet og at et
lavt kolesteroltal skal forebygge åreforkalkning. Hvis det fungerede
burde de der har spist korrekt ha mindre åreforkalkning end de der har
frådset i smør og flæskesteg. I fire
studier har man undersøgt menneskers kost og senere haft lejlighed
til at studere graden af åreforkalkning hos dem efter døden.▼ I et af
studierne var der et sammenhæng mellem den totale mængde fedt deltagerne
havde spist og graden af åreforkalkning efter døden; de, der havde spist
mest fedt var de mest åreforkalkede. Men i to af de andre var det lige
omvendt og i det fjerde var der ingen forskel. I tre af studierne havde
man sammenlignet graden af åreforkalkning med hvor meget animalsk og
vegetabilsk fedt de havde spist og i ingen af dem fandt man nogen forskel.
Det
afgørende årsagsbevis i medicinsk forskning er det kliniske eksperiment.
Der findes ni forsøg,
hvor man som eneste behandling har mindsket på kostens indhold af mættet
fedt, enten alene eller i kombination med at øge kostens indhold af
flerumættet fedt.▼
Lægger
man resultaterne sammen i en såkaldt meta-analyse finder man at
antallet døde blandt dem der fik forsøgskosten var nøjagtigt lige så
stort som antallet i kontrolgrupperne, hvor deltagerne fik spise hvad de
ville. I det eneste eksperiment hvor man lykkedes med at mindske antallet
døde i behandlingsgruppen var kolesteroltallet uforandret, hvilket viser
at det ikke kan ha været kostens effekt på blodets indhold af kolesterol
der var afgørende.▼
Nogle af mine videnskabelige artikler om
dette og lignende emner: The
questionable role of saturated and polyunsaturated fatty acids in
cardiovascular disease. Publiceret i Journal of Clinical Epidemiology 1998;51:443-460.
Denne artikel blev belønnet med The Skrabanek Award 1999
A hypothesis out-of-date: The diet-heart idea. Publiceret i Journal
of Clinical Epidemiology (2002 Nov;55:1057-63. I samme nummer findes en kritisk
kommentar samt mit
svar. Der findes også en
analyse af vores debat på internet.
Is
atherosclerosis caused by high cholesterol? publiceret
i Quarterly
Journal of Medicine (2002; 95:397–403)
High
cholesterol may protect against infections and atherosclerosis publiceret i Quarterly Journal of Medicine (2003;96:927-34).
Should medical science ignore the past? publiceret i British Medical
Journal 2008;337:a1681
Mine
populærvidenskabelige bøger hvor du kan læse om det jeg kalder den
største medicinske skandale i moderne tid:
 |
|
 |
En
kortere, forenklet
og opdateret udgave
af min förste engelske
bog
"The Cholesterol Myths"
|
|
I denne bog har
jeg vist
hvordan forskere og redaktörer af medicinske
tidsskrifter har bedraget en hel verden, enten i ren
uvidenhed eller med
fuldt overläg |
|