The Cholesterol Myths

I de utallige artikler skrevet af kolesterolkampagnens forskere kan man ofte læse at idéen om det farlige kolesterol og det usunde animalske fedt bygger på pålidelige videnskabelige data, beviserne er overvældende eller yderst overbevisende og at skepsis er uberettiget. Den der har læst de foregående afsnit eller min bog ved at sandheden er en anden. For at kunne bringe den slags udsagn har man været nødt til at overdrive de små tendenser man har fundet i den ”rigtige” retning, at ignorere store mængder kontroversielle og modstridende fakta eller at citere negative observationer på en måde så læseren får indtrykket at de er positive. Her kommer en kort oversigt over de metoder som anvendes.

Modstridende resultater ignoreres
Et godt eksempel er, at stort set ingen nævner de talrige studier af døde mennesker, hvor man fandt at der ikke var noget sammenhæng mellem graden af åreforkalkning i deres arterier og størrelsen på deres kolesteroltal, en observation som fuldstændigt pulveriserer nobelpristagerne Brown og Goldstein´s hypotese (se Afsnit 2.).

Her er et andet. Det tog mange år før man indså at de gamle kolesterolsænkende præparater var virkningsløse og til og med skadelige. En af grundene til at denne indsigt havde svært ved at trænge igennem var at de som forskede på dette område stort set kun citerede de positive eksperiment, eller rettere de eksperiment som man påstod var positive, mens man var tavs om dem der var klart negative:

Således fandtes der i 16 rapporter fra de kolesterolsænkende eksperiment udført før 1992 40 henvisninger til resultat som man påstod var positive, men kun en enkel til et negativt, trods at der var lige mange af hver.▼

Nu kan man indvende at de negative resultat måske var publicerede i mindre kendte tidssskrifter, mens de resultat som man betragtede som positive fortrinsvis var publiceret i velkendte, internationale tidsskrifter. Det er derfor interessant at sammenligne antallet af henvisninger til artikler, som er publiceret i samme journal. Her er et eksempel.

I 1984 blev LRC-studiet offentliggjort i det verdenskendte medicinske tidsskrift JAMA.▼ I det forsøg døde 32 patienter i behandlingsgruppen af et hjerteinfarkt mod 44 i kontrolgruppen, mens det totale antal døde var 68 i behandlingsgruppen og 71 i kontrolgruppen. Som nævnt tidligere adskilte resultaterne i behandlings- og kontrolgruppen sig ikke fra hinanden med statistisk sikkerhed. Det afholdt imidlertid ikke kolesterolkampagnens ledere fra at påstå det modsatte og resultatet blev også hovedargumentet for at starte den amerikanske kolesterolkampanje.

Året efter offentliggjorde den finske forsker Miettinen og hans gruppe et lignende eksperiment i samme tidsskrift, men med et klart negativt resultat; ti døde i behandlingsgruppen, men kun fem i kontrolgruppen.

Begge studier handlede således om det samme og blev offentliggjort i samme tidsskrift, og da ingen har sat spørgsmålstegn ved forskernes hæderlighed eller undersøgelsernes kvalitet, burde de rimeligvis være blevet citeret nogenlunde lige ofte. At LRC-studiet, i det mindste ifølge forfatterne, var positivt, mens Miettinens var negativt, burde ikke spille nogen rolle, fordi forskning går ud på at finde sandheden, uanset om man kan li den eller ej. Tabellen viser hvor ofte de to studier er blevet citeret af andre forskere i de første fire år efter deres udgivelse.

	LRC	Miettinen
Første år Andet år Tredje år Fjerde år	109 121 202 180	6 5 3 1

I afsnit 7 fortalte jeg om et fænomen som burde ha stoppet kolesterolkampagnen for længe siden, men som de fleste er uvidende om fordi få har forstået indebyrden af det og endnu færre kender til det. Det jeg hentyder til er naturligvis at et højt kolesteroltal er ingen risikofaktor for ældre mennesker trods at mere end 90 % af alle dødsfald i hjerteinfarkt optræder hos mennesker som har passeret pensionistalderen.

Modstridende fakta fejlciteres
Hvis et studie ikke viser det man havde troet eller ønsket kan man i stedet for henvise til det på en måde så læseren tror at det gør. Her er et eksempel.

I Japan er hjerteinfarkt ikke en almindelig sygdom. Det mener man skyldes japanernes lave forbrug af animalsk fedt og deres lave kolesteroltal. En stor undersøgelse af japanske emigranter bruges ofte som bevis, fordi efter at være rejst til USA, hvor maden jo er federe end i Japan, steg emigranternes kolesteroltal og de døde af hjerteanfald lige så ofte som amerikanerne.▼

Men læser man rapporterne fra det japanske emigrantstudie omhyggeligt fremgår det, at den tiltagende hjertedødelighed ikke havde noget med kosten eller kolesteroltallet at gøre, men med måden emigranterne levede på i USA. De, der levede efter japanske traditioner var beskyttede mod hjerteinfarkt, mens de der forsøgte at smelte ind i den amerikanske kultur havde en lige så stor risiko at dø af hjerteinfarkt som amerikanerne.

Det mest overraskende var at risikoen for at dø af hjerteinfarkt var dobbelt så stor hos de emigranter, der forsøgte at leve som amerikanerne, men foretrak den magre japanske kost sammenlignet med dem, der fulgte de japanske traditioner, men foretrak den fede amerikanske mad.▼

Den der følger den gængse kolesterollitteratur er sikkert stødt på påstanden at der findes en klar forbindelse mellem graden af kolesterolsænkning og mindskningen af risikoen for at dø af hjerteinfarkt. En sætning, der citeres igen og igen er den følgende, som oprindelig stammer fra The Cholesterol Facts▼: ”Resultaterne fra Framingham undersøgelsen viser at en en procents mindskning af kolesteroltallet svarer til en to procents mindskning af risikoen for hjerteinfarkt,” og hvor forfatterne henviser til 30-års-rapporten fra Framingham. ▼

”For hvert milligram per deciliter som kolesterolet gik ned (i løbet af de 30 år) øgede antallet af dødsfald i hjerteinfarkt med 11%.”

Den 30. marts 2001 publicerede videnskabsmagasinet Science en stor artikel forfattet af en højt respekteret amerikansk videnskabsjournalist Gary Taubes med titlen ”The Soft Science of Dietary Fat”. I artiklen som vakte stor opmærksomhed over hele verden viste Taubes at beslutningen om at anbefale en mindskning af madens indhold af animalsk fedt ikke byggede på et videnskabeligt grundlag, men var fattet af politikere. En af kolesterolkampagnens frontfigurer, biokemiprofessoren Scott Grundy protesterede i et brev til redaktøren, hvori han blandt andet påstod at det var veldokumenteret at det animalske fedt var den vigtigste årsag til hjerteinfarkt i kosten og henviste til to oversigtsartikler.

En gruppe af THINCS´s medlemmer reagerede på dette af naturlige grunde da vi vidste at der ikke fandtes nogen dokumentation, heller ikke i de artikler som Grundy henviste til. I den ene artikel fandtes der overhovedet ingen henvisninger, i den anden fandtes der tretten til forskellige artikler som med lidt god vilje kunne siges at handle om kost og hjertesygdom. Ingen af dem støttede Grundy´s påstand, nogle få af dem, blandt andet ovennævnte emigrantstudie, viste det modsatte.

Inden publiceringen af vort brev▼ lod redaktøren kontrollere alle vore påstande og fandt at de var korrekte, undtagen i et tilfælde, men der var det endnu værre end vi havde skrevet.

Grundy svarede aldrig på vores alvorlige anklager. At ignorere alt og alle som taler imod er en taktik som man har anvendt med stor succes lige fra kolesterolkampagnens begyndelse.

De eksempler jeg har nævnt her er blot toppen af et stort isbjerg. I mine böger kan man beskue bjerget i sin helhed.

Mine populærvidenskabelige bøger hvor du kan læse om det jeg kalder den største medicinske skandale i moderne tid:


En kortere, forenklet og opdateret udgave af min förste engelske bog "The Cholesterol Myths"		I denne bog har jeg vist hvordan forskere og redaktörer af medicinske tidsskrifter har bedraget en hel verden, enten i ren uvidenhed eller med fuldt overläg

9. Hvorfor har ingen hørt om det før?

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem.
En lænke til næste afsnit findes nederst på siden

9. Hvorfor har ingen hørt om det før?

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem. En lænke til næste afsnit findes nederst på siden

Litteraturhenvisningerne fås ved at klikke på trekanterne. Den aktuelle artiklen står da øverst på den liste der kommer frem.
En lænke til næste afsnit findes nederst på siden