De mange kritiske røster

(Henvisninger til de artikler jeg fortæller om findes i min bog The Cholesterol Myths. Den er gratis på webben og kan også fås gratis som en E-bog, enten fra Smashwords eller fra DropBox)

De, der agiterer for en fedtfattig kost og kolesterolsænkning påstår at forskere og sundhedsmyndigheder fra hele verden er enige. Det stemmer ikke. Her skal i alfabetisk rækkefølge nævnes nogle af de bedst kendte kritikere, men der findes mange fler, blandt andet et verdensomspændende net af læger, forskere og andre akademikere kaldet THINCS, The International Network of Cholesterol Skeptics. Blandt medlemmerne findes fire af nedenstående (Mary Enig, Paul Rosch, Ray Rosenman og Lars Werkö)

Mary Enig er en internationalt anerkendt ekspert i fedtstoffernes biokemi, medredaktør ved en række videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Journal of American College of Nutrition. Hun er formand for Maryland Nutritionists Association og har publiceret talrige videnskabelige artikler om kostrelaterede emner samt en bog om fedt og kolesterol i kosten. Mary Enig var en af de første, den, der gennem sin forskning gjorde verden opmærksom på transfedtsyrernes sundhedsfarlige egenskaber.

I et interview om mættet fedt sagde hun: Ideen at mættet fedt skulle være skyld i hjertesygdom er fuldstændig forfejlet. Påstanden er imidlertid blevet gentaget så mange gange i de sidste tredive år i den videnskabelige presse, at det er meget vanskeligt at overbevise folk om det modsatte med mindre de er villige til at investere tid til at lære om emnet og undersøge de bagvedliggende økonomiske og politiske kræfter.

Michael Gurr var tidligere universitetslektor i biokemi ved School of Biological & Molecular Sciences i Oxford, chefredaktør for Nutrition Research Reviews og redaktør ved tre andre videnskabelige tidsskrifter. Her er hans konklusion i en omfattende oversigtsartikel på området.

Argumenterne og diskussionerne omkring de videnskabelige beviser, der er præsenteret her vil næppe kunne overbevise de ”eksperter”, som allerede, af den ene eller anden årsag, det være sig strengt videnskabeligt eller politisk, har bestemt sig for at en fed kost er den vigtigste årsag til hjertesygdom. Jeg håber at nogle af de læsere som måske ikke var klar over at kolesterolhypotesen hvilede på et spinkelt grundlag nu indser at forbindelsen mellem de fedtstoffer vi spiser og sandsynligheden for at vi dør af et hjerteinfarkt ikke er så enkel som det er blevet fremstillet. 

George Mann er pensioneret professor i medicin og biokemi ved Vanderbilt University i Tennessee. Gennem sine studier af Masajerne (se 3. afsnit) blev det klart for ham at animalsk fedt umuligt kunne være den vigtigste årsag til åreforkalkning og hjerteinfarkt. Allerede i 1977 skrev han i det medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicine  om den fejlagtige kobling mellem kostvaner og blodets kolesterol og de resultatløse forsøg på at forebygge hjerteinfarkt ved at sænke kolesteroltallet.

Efter kolesterolkampagnens start otte år senere sammenfattede Mann sin kritik af kolesterolhypotesen i Nutrition Today . Ifølge Mann er kolesterolkampagnen det største videnskabelige bedrageri i vor tid. Han er særligt kritisk over for forsøgene med kolesterolsænkning: Aldrig tidligere i videnskabens historie er så mange kostbare eksperimenter mislykkedes så grundigt”.

Mann kritiserede også lederne af det store medicinske eksperiment LRC-studiet, fundamentet for kolesterolkampagnen. De negative resultater har ikke forhindret dem i at prale med det som et sensationelt gennembrud, skrev han og fortsatte: Lederne af National Institute of Health har brugt samme metoder for at sælge dette mislykkede eksperiment som reklamefolk bruger for at sælge en deodorant. Medlemmerne i konsensus-panelet har ikke indset at budskabet fra LRC-studiet, og fra alle de tidligere studier, klart og tydeligt siger ”Nej, den kost I ordinerede var ikke i stand til at forebygge hjerteinfarkt og den medicin som I så generøst testede for medicinalindustrien kunne heller ikke.”

Mange har spurgt mig hvorfor så mange forskere ukritisk har accepteret kolesterolhypotesen. Her er Mann´s svar:

Frygten for at miste de lettjente generøse honorarer gør at de akademikere, som burde protestere mod dette anti-videnskabelige nonsens, er pinligt tavse. Deres tavshed har forsinket forskningen på dette område med en hel generation.

Mann giver os et lille glimt af håb for fremtiden i slutningen af sin artikel i Nutrition Today: De, der manipulerer med data forstår ikke at tingenes sande natur ikke kan fordrejes i det uendelige. Før eller senere vil sandheden ubønhørligt komme frem og bedrageriet blive afsløret. …..en lille trøst i denne sørgelige historie.

Edward R. Pinckney, tidligere redaktør på fire medicinske tidsskrifter og medredaktør på JAMA, the Journal of the American Medical Association.   I 1973 udgav han sammen med sin kone Cathey en bog, ”The Cholesterol Controversy” , som opsummerede alle kolesterolhypotesens selvmodsigelser. Pinckney beskriver alle de faktorer, der påvirker kolesteroltallet hos raske mennesker og hvor vanskeligt det er at udføre en pålidelig måling af kolesteroltallet: En persons kolesteroltal er i bedste fald ikke mere end en yderst overfladisk indikator for adskillige sygdomslignende tilstande. I værste fald kan det være årsag til stress og de sygdomme som stress kan medføre. At ændre sin livsstil som en konsekvens af netop denne laboratorietest kan meget vel medføre flere problemer end det kan afhjælpe.

Pinckney beskriver i detaljer hvilken risiko man løber hvis man sænker sit kolesterol. Starten på første kapitel i Pickneys bog er værd at citere:

Din frygt for at dø, hvis du er en af de mange, som plages af denne morbide tanke, har måske gjort dig til offer for kolesterolkontroversen. For hvis du tror at du kan forhindre en død i hjerteinfakt ved at mindske mængden af kolesterol i dit blod, enten ved hjælp af diæt eller medicin, følger du en plan, som ikke er baseret på fakta. I stedet for er du blevet narret af kommercielle interesser og sundhedsapostle, der er mere interesserede i dine penge end i dit liv.

Raymond Reiser var tidligere professor i biokemi ved Texas A&M universitetet. I 1973 kritiserede han anbefalingerne om at sænke kolesteroltallet ved hjælp af kostændringer således:

De studier som disse forfattere citerer som bevis er ikke primære, men lige som deres egne,  blot oversigtsartikler. Det er denne vane med at henvise til sekundære og tertiære kilder, der snakker hinanden efter munden, som har ført til at man har accepteret et formodentligt ikke-eksisterende fænomen som et faktum.

Paul Rosch er chef for The American Institute of Stress, klinisk professor i medicin og psykiatry ved New York Medical College. Han er redaktør på tre kendte medicinske tidsskrifter og har været direktør for New York State Society of Internal Medicine og formand for International Foundation for Biopsychosocial Development and Human Health. Han har gennem de seneste 45 år skrevet udførligt om den rolle stress spiller i sygdom og sundhed, særligt hjertesygdom. Han har optrådt i adskillige amerikanske og internationale tv-programmer, blandt andet The Today Show, Good Morning America, 60 Minutes, Nova, CBS, NBC, PBS, BBC og CBC.

Som  redaktør for Newsletter of the American Institute of Stress har Rosch udgivet adskillige artikler kritiske til kolesterolhypotesen. Her er en af hans kommentarer::

Man har iværksat et massivt korstog for at sænke kolesteroltallet ved hjælp af restriktioner af kostens fedt parret med en aggressiv medicinsk behandling. Meget af drivkraften bag dette er baseret på spekulation i stedet for videnskab.Befolkningen er så hjernevasket at mange tror at jo lavere deres kolesteroltal er desto sundere er de og desto længere vil de leve. Intet af det har med virkeligheden at gøre. 

Mange, som indser at de er blevet vildledte har spurgt, hvordan det kan fortsætte år efter år. Her er Rosch´s forklaring:

Medicinalfirmaerne, levnedsmiddelbranchen, laboratorieindustrien og andre med enorme økonomiske interesser i spørgsmålet har ført en yderst vellykket reklamekampagne. Deres indflydelse og økonomiske magt er så stor at de har kunnet infiltrere de medicinske og regeringsstyrede kontrolorganer som normalt burde beskytte os imod slige dogmer uden hold i virkeligheden. 

Rosch minder os om at de fleste praktiserende læger får det meste af sin videreuddannelse fra medicinalfirmaer. men i modsætning til deres kolleger for et halvt århundrede siden har de fleste i dag hverken tid eller evner til at kritisk bedømme videnskabelige rapporter; meget få ved noget om forskning og det gælder også den generation, der uddannede dem.

Ray Rosenman var tidligere chef for Cardiovascular Research ved SRI (Stanford Research Institute i Kalifornien og for den medicinske afdeling ved Mt Zion Hospital and Medical Center i San Francisco. Han er forfatter til fire bøger og utallige tidsskriftartikler om hjertesygdomme. Hans hovedinteresse har været neurogene og psykologiske faktorers indflydelse på blodets fedtstoffer, men han har også skrevet kritiske artikler om kolesterolhypotesen. Her er konklusionen fra hans seneste analyse:

Disse data viser at kosten og blodets indhold af lipider eller deres ændringer ikke kan forklare de store nationale og regionale forskelle i hjertedødeligheden eller dens ændringer i det tyvende århundrede. Min konklusion bekræftes af resultaterne fra de mange kliniske eksperiment, som ikke har kunnet vise at en sænkning af kolesteroltallet resulterer i en mindskning af hjertedødeligheden eller i et længere liv. Der findes mange holdepunkter for at man har overdrevet den forebyggende effekt af kostændringer og medicinsk behandling ved at citere resultatløse studier som om de var positive, mens alle modstridende data ignoreres.

Russell Smith, afdød amerikansk psykolog med indgående kundskaber i fysiologi, matematik og teknik. Smith har publiceret de mest omfattende og kritiske analyser af kolesterolkampanjen. I en af sine  bøger sammenfatter han sin kritik af den videnskabelige litteratur på området således:

Selvom de fleste mennesker sikkert betragter medicinsk forskning som den højeste form af præcision, er det meste af den epidemiologiske litteratur af forståelige grunde temmelig upræcis, fordi den primært er blevet udført af personer uden formel, videnskabelig uddannelse  og med minimal erfaring i forskningsmetodik. Som følge heraf er deres studier som regel dårligt planlagt og de er ikke i stand til at fortolke sine resultater. Desuden er metodefejl så almindelige at det snarere er reglen end undtagelsen. Det er tydeligt at mange forskere manipulerer eller fortolker sine data til at passe en forudfattet hypotese, i stedet for at manipulera hypotesen til at passe med resultaterne. Meget af litteraturen på dette område er simpelthen en hån mod den videnskabelige metode.

Smith konkluderer: Den igangværende kampagne for at overtale alle amerikanere til at ændre sin kost, og begynde på en livslang medicinsk ”behandling” bygger på at forskerne fabrikerer sine data eller tolker dem fejlagtigt eller overdriver de minimale forskelle der fremkommer, samtidigt med at de ignorerer den massive mængde af data, som går imod deres interesser. Det er helt umuligt at en objektiv forsker uden økonomiske interesser i emnet nogensinde skulle kunne tolke de videnskabelige resultater som støtte til kolesterolhypotesen.

Smith er klar over at han er oppe mod meget magtfulde institutioner: Den politiske og økonomiske magt hos folkene i National Heart, Lung and Blood Institute og American Heart Association er enorm og uden sidestykke. Da disse institutioner har en betydelig troværdighed i befolkningen og lægestanden er de i stand til at bruge sin magt og prestige til at undertrykke alt som ikke passer ind i billedet. I farten trodser de videnskabens vigtigste instrument, logikken.

Smith kritiserer først og fremmest de forskere, som står bag alle de misvisende studier og oversigtsartikler. Men han skriver også:

Redaktørerne på de mange tidsskrifter, som publicerar disse underlødige artikler, er naturligvis medskyldige. Det er deprimerende at vide at milliarder af dollars og et højt udviklet medicinsk forskningsapparat bruges til at jage spøgelser.

William E. Stehbens var professor ved Department of Pathology, Wellington School of Medicine, og leder af Malaghan Institute of Medical Research i Wellington, New Zealand. Med støtte af  sine egne undersøgelser og en omfattende analyse af litteraturen har han påvist de mange fejlagtige konklusioner, der danner grundlaget for kolesterolhypotesen. Om de dyreeksperimentelle studier skriver han:

Forelagt alle disse studier vil enhver patolog uden forudfattede meninger og som respekterer åreforkalkningens specifikke kriterier let kunne indse at det vi kalder for åreforkalkning hos den menneskelige race ikke har noget at gøre med de forandringer vi kan fremkalde hos dyr ved at fodre dem med store mængder kolesterol.

Stehbens har også pointeret svagheden ved de epidemiologiske studier, som har anvendt dødsstatistik som årsagsbevis:

Ved at ukritisk anvende disse upålidelige data har man ofret sandheden til fordel for forhastede konklusioner. Den unøjagtighed som er forbundet med al statistik over dødsårsager er nærmest uendelig. Lægger man dertil de allerede nævnte mangelfuldheder er man tvunget til at erklære at forestillingen om den epidemiske udbredelse af hjertedødeligheden og mindskningen af den samme, som man mener at ha set i mange lande, ikke holder stik. En sundhedspolitik som hviler på disse usikre data kan simpelthen ikke forsvares.

Lars Werkö, tidligere professor i medicin ved Sahlgrenska sjukhuset i Göteborg, tidligere videnskabelig direktør i Astra og efter pensioneringen chef for regeringsorganet SBU (Statens Beredning för Medicinsk Utvärdering). Werkö har været modstander af kolesterolhypotesen i mange år. Ifølge Werkö er dogmet baseret på tvivlsomme fakta, bygget på håb, ønsketænkning og studier af tvivlsom kvalitet:

Ingen studier har bevist noget som helst, men i stedet for at formulere en ny hypotese har tilhængerne kaldt kolesterolhypotesen for den mest sandsynlige sandhed, og de har blandet sig i menneskers liv fordi de ikke vil vente på mere holdbare bevis.

Dette var nogle af de vigtigste kritikere, men der er mange flere.

 

© Uffe Ravnskov      

Publicerad i Myter, dansk